Nyhed

Kun en fjerdedel af de danske vandløb og søer lever op til EU’s miljøkrav.

Nedenstående artikel (linket) udløste denne mail fra en anerkendt Biolog

https://ing.dk/artikel/kun-fjerdedel-de-danske-vandloeb-soeer-lever-eus-miljoekrav-243058

 

Hej Jens

Du har jo selv fortalt mig om, hvordan der var gode fiskebestande i Surbæk i 1960érne – 1970érne. Min mening er, at de vandløbsreguleringer for at sikre mere engjord, ja engjord, som nu bruges som pløjejord, var det første store øksehug mod vandløbene. Vi har fulgt op med hjernedød grødeskæring. Grødeskæring med mejekurv er miljøvenlig vedligeholdelse af vandafledningsevnen, siges der. Jeg siger miljøødelæggelse. Dræning af landbrugsjord og deraf følgende sedimentbelastning af vandløbene, er også en skurk. Spildevand punktvis er en anden skurk, akutte udledninger fra landbrug, når en halvhjernecellet landmand lægger sit majsoplag oven på et dræn, eller en landbrugsmedarbejder fra langbordistan hælder noget i et afløb, er andre skurke. Kemikalier, såvel  til at slå dyr ihjel, nu senest er loppemidler til vores husdyr kommet på listen over særdeles dræbsomme stoffer over for vandløbenes smådyrsliv. Hertil kommer allehånde kemikalier til at smøre i fjæset og bagdel, rense vores ovne, smøre på vores vægge, hælde i et eller andet hul i vores biler. Mildne vores sygdomme, og gøre livet surt for alle andre end os. Fortsæt bare selv.

 

Indianerhøvdingen sagde, at den hvide mand helmer ikke før der ikke er andet at æde, end hans penge. Homo sapiens – det tænkende menneske – gør lige som gærcellerne i flasken med sukkervand, de drukner sig selv i lortet. Hinduister og budister har et helt andet inkorporerende syn på vores medskabninger. ”gå ud og gør dig verden underdanig”. ”Du må ikke have andre guder end mig”. Du må heller ikke tro på, at andre levende væsner har deres guder. Fis i en hornlygte. Jeg er vred!!!

 

For mit vedkommende: Et fuldstændigt forspildt arbejdsliv, som at stikke en finger ned i et glas vand og trække den op igen. Al den møje og besvær kunne man have sparet sig.

 

Vi skal ikke alene storme Axelborg, vi skal storme hele lortet. DN skal op på barrikaderne! Dette empatiske fis har for lang tid siden vist sin uduelighed.

 

Biolog

Hans Thiil