Mere plads til byggeri - mere plads til naturen eller ??
Skal vi i Aabenraa Kommune i alle tilfælde tilgodese byggeri til skade for vores natur ?Mere plads til byggeri - mere plads til naturen eller ??
Aabenraa by er omgivet af skøn natur med skove, søer og hav, og i den øvrige del af kommunen, er der også natur i umiddelbar nærhed - ofte lige i baghaven.
De fleste vil gerne opholde sig i naturen og opleve den, samtidig med at man gerne vil bo i “byen”. At få flere boliger i f.eks. Aabenraa kan kun lade sig gøre ved at man flytter den industri, som endnu er tilbage i midtbyen, til andre steder i kommunen.
Man kan dog også planlægge nye boligområder i de nærmeste mindre byer, såsom Stubbæk, Felsted, Rødekro m.fl. Som politiker kan man selvfølgelig få lyst til ønske sig boligområder, der kommer til at ligge i skoven eller i det mindste helt op til skovbrynet.
Hvis noget sådant bliver foreslået, er det, at vi fra DN Aabenraa, trækker i nødbremsen og sender en klage til Naturklagenævnet. Der går typisk mellem 12 og 24 måneder, før der bliver truffet en afgørelse.
Vi gennemser ca. 1.200 sager i Aabenraa-afdelingen; vi er klageberettigede, og vi har de sidste 3 år klaget over ca. 15 sager og har endnu ikke tabt en sag. På landsplan gennemgår DN ca. 155.000 sager om året; seneste opgørelse viser, at på et år blev 209 af disse sager påklaget og 174 vundet.
Politikere siger ofte, at DN har for stor magt, og at vi klager for meget.
Vi forsøger i Aabenraa-afdelingen kun at klage, når vi er mere end 80% sikre på, at vi vinder sagen. Vi klager altså kun når lovgivningen, der er lavet for at beskytte naturen, bliver brudt åbenlyst. De fleste af disse brud bliver løst i mindelighed ved en samtale med forvaltningen eller politikerne. Men, bliver der ikke lyttet til hverken høringssvar eller henvendelse, har vi kun en mulighed, og det er en klage til Natur- eller Planklagenævnet.
Den danske lovgivning har heldigvis et omfattende regelsæt med henblik på at beskytte naturen - men den i ryggen sikrer vi, at byggeri og landbrug ikke får fortrinsret i alle tilfælde.
Aabenraa by er omgivet af skøn natur med skove, søer og hav, og i den øvrige del af kommunen, er der også natur i umiddelbar nærhed - ofte lige i baghaven.
De fleste vil gerne opholde sig i naturen og opleve den, samtidig med at man gerne vil bo i “byen”. At få flere boliger i f.eks. Aabenraa kan kun lade sig gøre ved at man flytter den industri, som endnu er tilbage i midtbyen, til andre steder i kommunen.
Man kan dog også planlægge nye boligområder i de nærmeste mindre byer, såsom Stubbæk, Felsted, Rødekro m.fl. Som politiker kan man selvfølgelig få lyst til ønske sig boligområder, der kommer til at ligge i skoven eller i det mindste helt op til skovbrynet.
Hvis noget sådant bliver foreslået, er det, at vi fra DN Aabenraa, trækker i nødbremsen og sender en klage til Naturklagenævnet. Der går typisk mellem 12 og 24 måneder, før der bliver truffet en afgørelse.
Vi gennemser ca. 1.200 sager i Aabenraa-afdelingen; vi er klageberettigede, og vi har de sidste 3 år klaget over ca. 15 sager og har endnu ikke tabt en sag. På landsplan gennemgår DN ca. 155.000 sager om året; seneste opgørelse viser, at på et år blev 209 af disse sager påklaget og 174 vundet.
Politikere siger ofte, at DN har for stor magt, og at vi klager for meget.
Vi forsøger i Aabenraa-afdelingen kun at klage, når vi er mere end 80% sikre på, at vi vinder sagen. Vi klager altså kun når lovgivningen, der er lavet for at beskytte naturen, bliver brudt åbenlyst. De fleste af disse brud bliver løst i mindelighed ved en samtale med forvaltningen eller politikerne. Men, bliver der ikke lyttet til hverken høringssvar eller henvendelse, har vi kun en mulighed, og det er en klage til Natur- eller Planklagenævnet.
Den danske lovgivning har heldigvis et omfattende regelsæt med henblik på at beskytte naturen - men den i ryggen sikrer vi, at byggeri og landbrug ikke får fortrinsret i alle tilfælde.
Kystbeskyttelseslinjen sikrer mod ny bebyggelse inden for 300 m fra kysten i landzone - her er det Kystdirektoratet, der er myndighed.
Sø- og åbeskyttelseslinjen beskytter vandløb og søer inden for en grænse på 150 m - her er det kommunen, som håndhæver lovgivningen.
Sø- og åbeskyttelseslinjen beskytter vandløb og søer inden for en grænse på 150 m - her er det kommunen, som håndhæver lovgivningen.
§3 områder er beskyttede naturtyper - ferske enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser, kær og lignende. Her lever særlige dyrearter som f.eks. bjergsalamander eller særlige plantearter som f.eks. vilde orkideer. Her det ligeledes kommunen, som er myndighed.
På disse tre områder overholdes reglerne næsten altid.
Endelig har vi smertensbarnet: skovbyggelinjen.
I Aabenraa kommune har det gennem årtier været normalt, at man søger om dispensation fra skovbyggelinjen, så der kan bygges helt ind til 25 m fra skovbrynet. (Skovbyggelinjen er iht. skovloven 300 m)
Skovloven siger : "Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at de ydre skovbryns funktion som lægiver for bagvedliggende bevoksninger bevares, og at skovbrynenes værdifulde landskabelige, biologiske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende funktioner og deres deraf følgende betydning for friluftslivet understøttes”.
DN Aabenraa har klaget over f.eks.Bøgelund ved Gamle Tøndervej i Aabenraa. Vi fik medhold i klagen og lokalplanen blev afvist i Planklagenævnet. Nu ønsker et flertal i Udvalget for Bæredygtig Udvikling igen at prøve, om der kan bygges boliger i denne plet i skoven. Der er tale om et landskabeligt værdifuldt skovbryn.
Vores holdning er, at hvis man fjerner disse naturskønne pletter i nærområdet, så går det ud over naturen og dens beboere, men også alle de alle de borgere, der nyder at gå ture i et naturskønt område. Endvidere kan ikke påklagede dispensationer danne præcedens for fremtidige sager, og herved kan endnu mere natur være i fare.
Skovbyggelinjer skal som udgangspunkt overholdes, dog er vi altid klar til at diskutere, om det er 300 m eller mindre. Men vores holdning er, at 100 m er absolut minimum - dette gælder også i det åbne land f.eks. i forbindelse med etablering af solcelleanlæg.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder, som altid, for en rigere natur, et rent miljø og en bæredygtig fremtid.
